Artikel i Landbrug Fyn

Dødelighed bekæmpes med digital overvågning

Et team af unge iværksættere er i fuld gang og i arbejdstøjet på staldgangen på Sandager Skovgaard ved Kværndrup. Og det, selvom ingen af dem måske lige havde forventet, at hverdagen kom til at lugte af gris, dengang de valgte at sætte sig på skolebænken og læse til civilingeniører.

Det er folkene bag PorcoVision ApS i Odense, Christine Lundby, Christian Rasmussen og Christian Moeslund, som er kommet på ukendt territorium for at teste deres eget overvågningssystem, der kan være med til at sikre, at færre pattegrise dør under fødslen.

– Det er egentlig en gammel idé, der har ligget og ulmet, siger Christine Lundby om baggrunden for, at teamet i dag producerer intelligent teknologi til landbruget.

Ideen stammer helt tilbage fra 2010, hvor den kvindelige iværksætter gik på gymnasiet, og at hun i en landbrugsavis læste om høj dødelighed blandt pattegrise. Hun blev allerede dengang grebet af en lyst til at tage hånd om problematikken. Siden har hun arbejdet videre med idéen, som for alvor tog form, da hun mødte Christian Rasmussen, da de begge startede på at læse en kandidat indenfor iværksætteri og virksomhedsopbygning for to år siden…

LÆS MERE PÅ: https://landbrugfyn.landbrugnet.dk/artikler/svin/doedelighed-bekaempes-med-digital-overvaagning.aspx?fbclid=IwAR2178ffyoQLrswkLcXdk3Jh6MRuGzShebz3rzMPSLMaxxNBWU-emtv1LmY

Share on facebook
Share on linkedin
Share on print
Share on email
Close Menu